Historie indlæg. Terrorangrebet i Madrid, 11. marts. 2004

Kilder: Spanien, Spanien - anderledes?, Aznar, bomberne og valget

Faktaboks: omstændighederne ved terrorangrebet.

·      191 døde

·      1200 tilskadekomne

·      Bombningen skete i 3 regionaltoge kl. 7.30

·      13 bomber (10 bomber eksploderede – men tre var ikke eksploderet da redningsfolkene var ankommet. Folk døde i togene pga. den lange afbombningstid. 

·      Madrids trafik og telefonnet brød sammen

I årene op til det voldsomme terrorangreb i Madrid d. 4. marts 2004 oplevede Spanien en markant økonomisk vækst. Landet ansås for at være verdens 9. største økonomi og havde dermed en højtstående plads i verdenssamfundet. Denne succes skyldtes bl.a. den politiske indsats fra det højreorienteret parti Partido Popular (PP) med José Maria Aznar i spidsen. De stod derfor til at genvinde magten ved parlamentsvalget 3 dage senere.

Derudover gik Spanien ind i Irak-krigen, under samme PP regering, med stor folkelig modstand. Dette skulle senere vise sig som værende en af grundene til partiets nederlag ved valget.


Da terrorbomberne, præcis 2 et halvt år efter angrebet på World Trade Center, sprang i tre regionaltoge midt i Madrids myldretid, døde 191 mennesker mens over 1200 blev såret. Dette chokerede hele den spanske befolkningen, og rejste spørgsmålet: hvem stod bag?

I artiklen 'Aznar, bomberne og valget' fra d. 24. marts 2004, bragt i The Wall Street Journal Europe, forklarer Aznar (PP) årsagerne bag partiets beslutninger under og efter terrorangrebet d. 11. marts 2004, samt egen opfattelse af begivenhederne.
Aznar brugte avisen som et talerør til befolkningen og som et modsvar til den kritik han stod til at få, for at have anklaget den militante baskiske selvstændighedsbevægelse ETA. Kritikken lød på, at Partido Popular skulle have haft politiske interesser i at pålægge ETA skylden, i og med at PP tidligere havde kæmpet imod terororganisationen, som et flertal af befolkningen da også var modstandere af. Endnu en grund til at ramme ETA ville altså give PP vind i sejlene til parlamentsvalget 3 dage efter. Senere offentliggjorde Al-Qaeda en video hvori de som terrororganisation påtog sig det fulde ansvar. Dermed havde PP givet både medier og befolkningen usande oplysninger.

I artiklen forsvarer Aznar sin anklage mod ETA som en rimelig slutning at drage på grund af ETA's tidligere terroristiske historie, især op til de foregående demokratiske valg.  
 "Historien har givet os klare beviser på ETAs uhyggelige vane med at dræbe midt i en valgkamp. Terroristerne forsøger altid at drukne vores demokrati i blod de dage, hvor vi spaniere går til stemmeurnerne for at bekræfte vore frihedsrettigheder." s. 1
Han appellerer dermed til befolkningens fornuft, og forklarer desuden hvordan andre ville havet reageret ligeledes, da politiets beviser i første omgang desuden pegede mod ETA.

Som efterforskningen skred frem, var beviserne mod ETA dog ikke entydige, og der opstod tvivl i befolkningen om hvorvidt regeringen havde fundet de rigtige skyldige. Dette førte til store demonstrationer og en massiv kritik af regerings håndtering af sagen. Folket ønskede en klar udmelding. Følgende blev regeringen anklaget for at have instrueret pressen i retning mod ETA. især da det kom frem, at Aznar personligt havde ringet til pressen og udtalt "der er sikre beviser for, at ETA står bag" (Spanien... s. 93.) Dette blev opfattet som et led i et politisk spil, da det ville sætte regeringen i et dårligt lys, hvis en islamistisk terrororganisation stod bag angrebet, som reaktion på Spaniens deltagelse i Irak-krigen.


"Debatten, der fulgte i kølvandet på an-
grebene i Madrid drejede sig om, hvorvidt de blev ført ud i livet af ETA eller al-Qaeda. Det er naturligvis afgørende at finde ud af, hvem der stod bag angrebene. Men al terrorisme inde-
holder den samme trussel: Alle terroristangreb er gennemtrængt af et had til frihed, demokrati og menneskelig værdighed. De næres ved hinanden." (s.3)
Aznar forsøger med dette argument at udviske forskelle på de to terrororganisationer, og undlader helt at lægge vægt på Al-Qaedas relation til Irak-krigen, hvorved den egentlige kritik undgås. Der er for ham ingen forskel på terrorister, da de fælles mål er ens: at skade friheden og demokratiet.

Valgresultatet d. 7. marts 2004 endte, efter megen optøjer og hæftig politisk debat, med 164 mandater til PSOE over for PP's 148. På trods af den store opbakning til PP før terrorangrebene, valgte størstedelen af den spanske befolkning at give PSOE deres stemme.
PSOE udnyttede dette momentum til at vinde flertallet ved at love en tilbagetrækning af de spanske tropper i Irak senest juli 2004, såfremt de vandt valget. Dette var også i overensstemmelse med deres i forvejen stærke modstand til krigen i Irak.

Maj 2005 gik Zapatero (PSOE) i dialog med ETA, med et ønske om at de definitivt skulle nedlægge deres våbenbrug. Dette blev på grund af splittelser i organisationen ikke imødekommet.

I dag sidder José Luis Rodríguez Zapatero stadig på magten i spidsen for PSOE, og fører en socialistisk politik i Spanien. Det tidligere stærke samarbejde med USA er siden forringet, mens et stærkere samarbejde med Tyskland og Frankrig er indledt. Således har denne terrorhandlig med dens efterfølgende konsekvenser påvirket verdenslandenes fremtidige samarbejde m.m.