Francoismen

Francoisme

Vi har valgt at tage udgangspunkt i Francos styre pga. den store påvirkning han har haft på det spanske samfund. Det har haft stor betydning for den politiske styreform og ytringsfrihed.

Vi vil gerne undersøge:

·         Hvad betyder/ indeholder begrebet francoisme?

·         Hvordan kom francoisme til udtryk i Francos styreform?

·         Hvordan livet var under Franco? (underbygget af kilder)

Hvad betyder/indeholder begrebet francoisme?

Begrebet francoisme indeholder de holdninger diktatoren Francisco Franco havde, og den måde de blev udtrykt under hans regeringstid i Spanien fra 1939-1975. Franco kæmpede for at Spanien skulle være en samlet stat. Hans værdier var bla. at der skulle være ro og orden i samfundet, inspireret fra millitæret, da han selv var general. Han var antikommunist og troede på at alle havde en naturlig plads i samfundet, og den plads man var givet skulle man blive på, ellers ville der blive skabt kaos. Modstand mod Franco/regeringen blev ikke tolereret.  

Hvordan det kom til udtryk i Francos styreform?
Franco var stærkt inspireret af Mussolini og Hitler. Især fascismen fik stor indflydelse i samfundet, det kan man bla. se på at arbejderne blev samlet i en fagforening, og strejkeretten blev ophævet. Da Franco kæmpede for Spanien som en stat, og slog han derfor hårdt ned på løsrivningsideer i dele af landet, som fx Baskerlandet og Catalonien. Millitæret havde en stor rolle i samfundet, hvilket ses på den voldelige måde, oprør og modstand blev nedkæmpet på. Modstandere som overordnet blev kaldt Los Rojos blev fanget, tortureret og henrettet. Andre slap med socialdiskrimination og chikane. Der var en politisk ensretning i samfundet som blev udtrykt på flere måder. Der var kun et politisk parti, Falangens Española Traditionalista, som mest var til pynt og udviste kun Francos holdning. Der var ingen mulighed for at gå imod Franco, bla. pga. den store militærmagt som ville blive brugt imod en. I undervisningen var der indført et obligatorisk fag, Politisk opdragelse, hvor børn og unge lærte om landet og folkets evner, og Franco blev ofte fremstillet som en helt, som havde reddet Spanien fra kommunisterne. Der var ingen form for pressefrihed, kunstnere og intellektuelle blev også ramt af censuren i samfundet. Alle love fra republikken blev ophævet.

 Information er hovedsagligt fundet i; Det brogede Spanien – Spaniens historie fra Franco til i dag, Jakob Buhl Jensen, Frydenlund, 1.udgave, 1.oplag 2007.

Livet under Franco

Kilde 1.
Der var ikke meget frihed under Francos styre. Ud fra kilder kan man påvise overstående påstande om levevilkårene i Spanien mellem 1939-1975.

En af kilderne vi har brugt til at påvise levevilkårene under Franco er avisartiklen Politisk forfølgelse og henrettelse skrevet af Dionisio Ridruejo, som var i konflikt med Francos styre pga. visse uenigheder. Artiklen er skrevet i 1963 i anledning af kommunisten Julian Grimau. Artiklen er en førstehåndskilde da Dionisio Ridruejo selv har oplevet de beretninger han udtrykker i artiklen. Det er en primær kilde, da det er et uddrag fra en original artikel, selvom den dog er blevet oversat fra spansk til dansk. Vi har valgt denne kilde da den viser modstanden imod regimet og udtrykker hvorvidt livet har været.

Ifølge artiklen var livet under Franco ikke nemt. Han var en hård og selvisk mand der ikke skyede nogen midler når det kom til at opretholde styret, eller rettere, hans egen magt. Dette kan ses i dette eksempel: ”Franco er trofast mod sig selv. For ham betyder medlidenhed intet, når styrets skæbne står på spil. Spaniens virkelige interesser underordnes hans ønske om at beholde magten”. Dionisio Ridruejo var tidligere sympatisør af Franco, så denne 180 grader vending tyder på at Franco har gjort visse ting som var så strenge at selv en tidligere sympatisør vendte sig og bekæmpede Franco og hans styre. Det bliver også nævnt at Franco modarbejder alle forsøg på en fredelig overenskomst eller mildning af sit hårde styre, som set i disse eksempler: ”Men hver gang kravet om en fredelig løsning har lydt har Franco-styret vist sin tydelige misstemning” og ”Han har endnu engang udfordret verdens samvittighed og gjort front imod en mildning af sit system”. Disse to eksempler mener vi, beskriver især manglen på ytringsfrihed under Franco styre, da folket tydeligvis var utilfredst, men selv de mindste af deres krav blev ikke imødekommet.

Artiklen er skrevet over kommunisten Julian Grimaus henrettelse. Dionisio giver i artiklen udtryk for at Franco tydeligvis fik Grimau henrettet fordi han var kommunist. Et meget bedre eksempel på Francos had for kommunister og hårde styre er svært at finde: ”Ingen vil være ham taknemmelig for, at han har slået en kommunist ihjel, ene og alene af den grund, at han var kommunist”. Hele artikellen giver stærkt udtryk for Ridruejos modvilje mod Franco og hans styre. I øvrigt blev Ridruejo anholdt flere gange for sine handlinger mod disse, blandt andet for at skrive denne artikel. Dette peger tilbage på at modstand mod styret ikke blev accepteret.

Kilde 2.

Den anden kilde vi har taget udgangspunkt i, er et uddrag fra en samtale mellem to anonyme journalister fra 1974. Journalisterne er anonyme fordi de var bange for følgerne af deres udtalelser.  Uddraget bærer titlen Ytringsfrihedens kår under Franco og er oversat og viderebragt af Claus Helsbøl og Erik K. Rasmussen. Denne kilde er en førstehåndskilde, da de to journalister har været vidne til det de beskriver. Udover uddraget er oversat er det en primær kilde, da det er den originale tekst.

Uddraget tager udgangspunkt i hvordan styrets censur viser sig i forbindelse med nyhedsformidlingen. Dette uddrag viser hvor meget Franco har kontrollerede medierne. Et eksempel på dette kan være, ”(…) regeringen udpegede alle radaktører for aviserne.” Ingen havde ret til at ytre deres egen mening i aviser og radio, da alle artikler skulle repræsentere regimets synspunkter og holdninger. Hvis man ikke går ind for regeringens politik, kan man ikke arbejde for aviserne. Dette understøtter at der var en dominerende politisk ensretning i Francos styre tid. Kilden beretter om de forskellige straffe man risikerede at få, hvis man udtrykte sin egen holdning. ”Nogle gange lukker man avisen for et par dage, andre gange en hel måned, andre gange kommer redaktørerne i fængsel i et par måneder, eller de kan komme til at betale store bøder, op til 1.000.000 pesetas (100.000 kr.)” Dette citat viser endnu en gang prisen for at gå imod styret. Alle aviser blev nødt til at følge regimets ordre, og dette førte til at alle aviser skrev det samme, hvilket satte en stopper for mediernes oprindelige funktion, som er at formidle virkeligheden så vidt muligt. Dette førte i sidste ende til at ingen havde interesse for at læse aviserne. Kilden underbygger overordnet påstanden den politiske ensretning i samfundet, som havde stor påvirkning.   

Konklusion:

Det brugte fakta beretter om Francos diktatur og kilderne er med til at fortælle om hvordan det rent faktisk var at leve under sådan en magtfuld mands styre. Ud fra fakta, og kilder kan vi overordnet konkludere at Francos styreform undertrykte befolkningen, og satte Spaniens udvikling i stå.

Maleri af Franco, der fremstår mægtig og magtfuld, bla. pga. påklædningen, farverne, og sammensætningen med baggrundsbilledet, af folket. Det får ham til at fremstå som leder og samtidig lidt som en helt.  

Dette indlæg er udarbejdet af: Mads, Katrine og Cecilie 2b.